Sikringstekniker København
Er du både fagligt stærk og serviceminded?
Hos Bagger Låse & Alarm A/S søger vi en engageret og selvstændig sikringstekniker, der brænder for både den tekniske løsning og den gode kundeoplevelse.
Vi vægter dine personlige egenskaber lige så højt som din faglige erfaring – for det er kombinationen, der skaber de bedste resultater for vores kunder.
Hvem er du?
Du har erfaring med installation og service af sikringsanlæg – enten som tekniker eller fra en lignende stilling – og du trives med ansvar og varierede opgaver. Du møder kunder og kollegaer med en positiv og serviceminded tilgang, og du arbejder struktureret, løsningsorienteret og med stor ansvarsfølelse.
Vi forestiller os, at du:
- Er nysgerrig og fagligt ambitiøs – og ønsker at udvikle dig inden for AIA, ADK og gerne TVO
- Har erfaring med systemer som NOX Systems og SPC (ikke et krav, men en fordel)
- Er en holdspiller, der aktivt sparrer med kollegaer for at finde den bedste løsning
- Har gyldigt kørekort (kategori B)
- Kan fremvise straffeattest og blive sikkerhedsgodkendes til opgaver hos Forsvaret, Politiet og domstolene
Det tilbyder vi dig
Du bliver en del af en moderne og fremadstormende virksomhed i konstant udvikling, hvor vi investerer i både teknologi og mennesker. Vi har højt til loftet – både fagligt og socialt – og du vil opleve en arbejdsplads med godt humør, fleksibilitet og fokus på kvalitet.
Vi tilbyder bl.a.:
- Alsidige og udfordrende opgaver inden for det nyeste inden for sikringsområdet
- Et stærkt fagligt miljø med hjælpsomme og professionelle kollegaer
- Kompetenceudvikling og mulighed for efteruddannelse
- Digitalt projekt-, dokument- og ordrestyringssystem
- Løn efter kvalifikationer og overenskomst via TEKNIQ
- Moderne firmabil med smart indretning
- Et uformelt arbejdsmiljø med sociale arrangementer og god kollegial stemning
Om Bagger Låse & Alarm A/S
Vi er en af Danmarks førende sikkerhedsvirksomheder og har siden 1975 leveret sikre løsninger inden for mekanisk sikring, elektronisk overvågning og brandsikring. Med otte afdelinger på Sjælland og over 90 engagerede medarbejdere, er vi en virksomhed i vækst – og vi har brug for flere dygtige folk som dig.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV til job@bagger-laase.dk – husk at skrive ‘Sikringstekniker København’ i emnefeltet. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at kontakte os.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Kristian Bagger på tlf. 88 80 93 07.
VORES MEDARBEJDERE
En god arbejdsplads og et sundt arbejdsklima
Vi ved at vores vigtigste ressource er vores medarbejdere. Derfor ønsker vi også at vores arbejdsplads har et godt og sundt arbejdsklima, samt at vores virksomhed er et sted, man ønsker at arbejde og den enkelte medarbejder glæder sig til at komme på arbejde hver dag.
Derfor bestræber vi os også på at uddanne vores medarbejdere bedst muligt og udfordre dem med opgaver, så både de enkelte medarbejdere og virksomheden udvikler sig løbende.
Hvis du overvejer at søge job hos os, så læs her hvad du kan forvente af vores arbejdsplads.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på telefon 70 20 21 12 eller skrive til job@bagger-laase.dk.
